AquaChamp er Dansk Svømmeunions populære mærkekoncept, der nu også tilbyder to mærker udviklet særligt til brug ved svømmeundervisning i grundskolen.

 

Dansk Svømmeunion har i samarbejder med Dansk Skoleidræt udviklet to skolesvømningsmærker med afsæt i nye fælles mål for "vandaktivteter" på 3.-5. klassetrin. Mange skoler benytter allerede konceptet, og de medfølgende mærker og diplomer, i deres svømmeundervisning - blandt andet til at evaluere og dokumentere elevernes færdigheder i- og omkring vand.

AquaChamp bygger på legende og lærende elementer, og mærkekonceptet inddrager alle Dansk Svømmeunions discipliner. Dansk Skoleidræt opfordrer alle skoler til at anvende skolesvømningsmærkerne, der er udviklet særligt til brug ved svømmeundervisning i grundskolen, men også distancemærkerne samt disciplinmærkerne: svømning og livredning, giver gode muligheder i undervisningen.

 

 

 

 

Skolesvømningsmærker

Skolesvømning 1' og Skolesvømning 2' er udviklet i samarbejde med Dansk Skoleidræt og svømmelærere fra de danske grundksoler, som et redskab til at sikre, at eleverne opnår vigtige færdigheder, der på bedste vis støtter undervisningsministeriets forenklede færdigheds- og vidensmål for svømning (vandaktiviteter) i den danske folkeskole.

 

'Skolesvømning 1':

  • Svømme 75m ved frit valg af stilart(er)
  • Svømme 25m polocrawl med bold
  • Springe i vandet fra bassinkanten
  • Dykke efter tre ting fra bunden i bassinets lave ende
  • Bjærge en dukke 25m
  • Svømme 25m påklædt efterfulgt af selvredning på madras
  • Kende til de 5 båderåd

 

'Skolesvømning 2':

  • Svømme 200m, heraf 50m rygsvæmning (er den fælles nordiske definition på svømmeduelighed)
  • Springe i vandet efterfulgt af 50m fri svømning påklædt samt afklædning i vand
  • Dykke mindt 2m efterfulgt af opsamling af genstand på bunden
  • Bjærge en 'træt/bevidstløs' person 25m
  • Flyde ét minut efterfulgt af ét minuts vandtrædning
  • Kende til de 5 båderåd

 

Skolesvømningsmærkerne, og de øvrige mærker i AquaChamp konceptet, kan købes i Dansk Svømmeunions webshop.

Dansk Svømmeunion og Dansk Skoleidræt glæder sig forsat til at levere AquaChamp mærker og -diplomer til landets grundskoler og ikke mindst medvirke til at understøtte en vigtig del fa børns og unges idrætsundervisning.