Menu

Inspirationsseminar om svømmeundervisning i skolen

Hvad er god svømmeundervisning og hvordan skabes rammerne for en ny praksis for svømmeundervisning i skolen? Dansk Svømmeunion og TrygFonden inviterer i samarbejde med Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund, til inspirationsseminar i regi af ’Alle skal lære at svømme’.

 

Inspirationsseminaret afholdes tre steder i landet – alle dage fra kl. 13.00-16.00

Brøndby – Torsdag den 5. april 2018
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

Fredericia – Tirsdag den 10. april 2018
Best Western Plus Hotel, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia

Viborg – Torsdag den 12. april 2018
Best Western Golf Hotel, Hans Tausens Vej 2, 8800 Viborg
 

Deltagelse er gratis og tilmeldning er nødvendigt. Tilmeldingsfrist er 14 dage før det enkelte inspirationsseminar.

 

Tag en kollega med

Inspirationsseminaret henvender sig især til kommunale konsulenter fra skole-, børn og unge-, sundheds- og fritidsområdet, skoleledelser, idrætslærere og svømmeundervisere, undervisere og studerende fra læreruddannelserne, skolens øvrige interessenter, svømmeklubber, og andre med interesse for svømmeundervisning i skolen.

Vi opfordrer til, at man som deltager inviterer andre nøglepersoner med fra ens kommune, skole eller andet, der til daglig sidder med ansvar for, arbejder eller på anden måde er involveret i svømmeundervisning i skolen.

 

Vi går nye veje for at alle lærer at svømme

Undersøgelser viser, at halvdelen af børn i alderen 7-14 år enten ikke kan svømme eller må betegnes som usikre svømmere. Derfor har Dansk Svømmeunion og TrygFonden igangsat projekt Alle skal lære at svømme med en ambition om at sætte fokus på vigtigheden af at lære at svømme og styrke skolesvømmeundervisningens status, faglighed og vilkår.

Projektet har siden 2015, med Forsknings og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring som forskningspartner, undersøgt svømmeundervisningen som vi kender den i skolen i dag. Med afsæt i skolens dagligdag og med fokus på indsatser og aktiviteter, der kan iværksættes, har målet været at undersøge, hvordan svømmeundervisningen kan gribes an på alternative og bedre måder.

 

Få ny og unik viden om svømmeundervisning i skolen

Det er nu blevet tid til at gøre status og dele de vigtigste resultater og erfaringer fra de sidste tre års projektindsatser i 17 af landets kommuner. Omkring 2000 elever og flere end 60 undervisere fra 30 skoler og 10 svømmeklubber har deltaget i alternative svømmeundervisningsforløb, som har bidraget med unik viden om undervisningstilgange og hvad der særtegner god svømmeundervisning i skolen.

Hør også om succeserne og udfordringerne, når svømmeundervisningen eksempelvis er foregået tidligere end på 4.-5. klassetrin og når undervisningen er organiseret i mere intensive forløb med hyppig svømmeundervisning, eksempelvis på stranden eller havnebadet.

Derudover præsenteres en ny platform for materialer og aktiviteter til svømmeundervisning i skolen samt nye tal om danskernes svømmefærdigheder.

 

Program*

13.00                  Ankomst
13.00 - 13.15     Frokost (stående frokostbuffet)
13.15 - 13.45     Velkomst v. projektparterne
13.30 - 13.45     Præsentation af danskernes svømmefærdigheder
13.45 - 14.30     Præsentation af resultater og erfaringer v. FIIBL
15.00 - 15.15     Kaffe, the, kage mm.
15.15 - 15.45     Præsentation af ny platform for svømmeundervisning i skolen
15.45 - 16.00     Afrunding/opsamling og tak for i dag

*Program opdateres løbende.
 

 

 


Yderligere information

Kontakt projektleder Tobias Marling på tm@svoem.dk eller telefon 5166 3982.